Lær dine elever effektive STUDIETEKNIKKER - så de forstår og især husker pensummet/materialet bedre 

• EKSAMENER og PRØVER er primært en test af hukommelsen. Forståelse skal også huskes. Det man lige har lært og umiddelbart har forstået, ligger nemlig kun kortvarigt gemt i korttids-/arbejdshukommelsen, og glemmes som hovedregel hurtigt igen. Det kræver både indsats, vedholdenhed og ikke mindst effektive studieteknikker at overføre viden, informationer og forståelse til langtidshukommelsen. Det er langtidshukommelsen du primært har brug for ved prøver og eksamener. Læs om glemselskurven under INDLÆG/ARTIKLER samt se min video om hukommelse/glemselskurven, og lær det mest grundlæggende. NB! Der ligger p.t. ikke mere end denne video på YouTube.

• NOT TO DO! En del elever, kursister, studerende bruger mindre effektive studieteknikker - fx a) genlæsning af teksten (du læser en tekst fra start til slut, og så læser du teksten igen - på samme måde - for at huske den bedre, og så læser du teksten nok engang for at huske den endnu bedre, osv.), b) noteskrivning hvor lærebogen nærmest skrives af, c) understregning af svar/vigtige ting i teksten, d) sidste øjebliks terperi, hvor pensummet søges proppet ind i knolden på rekordtid samt ikke mindst e) gennemgang lærebogsstof via videoer fra websider - uden dybere bearbejdning.

• Forskning fra indlæringspsykologien (og min egen erfaring fra over 30 år som gymnasielærer) viser at A) genlæsning ikke giver nogen god langtidserindring af det læste.  Genlæsning bruges ofte, fordi det giver en fornemmelse af, at man kan teksten godt. For man kan jo genkende meget af det, man genlæser. Men det meste af det genlæste lagres kun kortvarigt i korttids-/arbejdshukommelsen - for genlæsning giver ikke nogen dybere bearbejdning af stoffet. Genlæsning giver en illusion af, at man kan stoffet, og bl.a. derfor er genlæsning så udbredt en studiemetode. B) Afskrivning af lærebøgerne giver ofte en rimelig god erindring af stoffet - hvis man altså bruger håndskrift (og ikke bare "tastearbejde" på PC o. lign.), og formulerer teksten med egne ord, så det ikke er ren copy-paste. Problemet er bl.a., at afskrift af lærebøger tager meget lang tid, og det er en ret så håbløs strategi, når pensummet er stort. C) Understregning af svar/vigtige ting i teksten ligger på linje med genlæsning. Det giver ikke nogen god langtidserindring af det læste, da det understregede ikke bliver dybere bearbejdet af understregningen. D) Sidste øjebliks terperi giver ikke nogen god langtidserindring af det man læser, idet hjernen kun kan overføre mindre mængder af informationer, viden og forståelse til langtidshukommelsen ad gangen. Processerne, hvor hippocampus ("lagerforvalteren") overfører informationer fra korttids-/arbejdshukommelsen til hjernebarken (hvor langtidshukommelsen befinder sig) - tager ret meget tid, og kræver pauser og søvn. Det meste af det man prøver på at proppe ind i knolden, på en gang, det glemmes hurtigt igen. E) Der er mange gode websider, som præsenterer fagligt stof via videoer. Fx UNDERVISNINGSLOKALET (klik på linket), som er lavet af 

  Claus Gudum Faaborg. Problemet er, at hvis man ikke laver en dybere bearbejdning af videoerne, så glemmes det sete hurtigt igen, da informationerne som hovedregel kun gemmes kortvarigt i korttids-/arbejdshukommelsen.

Der findes dog ingen trylleformularer,  når det drejer sig om at indlære boglige fag. Al læring starter med at arbejde ihærdigt med at FORSTÅ stoffet. Dernæst skal man systematisk og vedholdende bruge teknikker der gør, at man ikke hurtigt glemmer det, man umiddelbart har forstået. Det er dette forståelses- og hukommelsesarbejde, som jeg underviser i/rådgiver om ved mine foredrag, workshops og kurser.

De studieteknikker jeg underviser i tager bl.a. udgangspunkt i a) den forskning den meget anerkendte amerikanske professor i indlæringspsykologi, Henry L. Roediger, har lavet - og som er opsummeret i den glimrende bog (Make It Stick, klik på link), han er medforfatter til og b) i de husketeknikker (mnemoteknikker) som hukommelsesatleter benytter sig af, når de skal huske de mest utrolige ting ved konkurrencer i hukommelse. Jeg har arbejdet med at "oversætte" husketeknikker fra hukommelsessport til fag som biologi og især kemi. Grundprincipperne i husketeknik er ret simple, og kan hurtigt læres af alle. Men det kræver tid, vedholdenhed og kreativitet at "oversætte" husketeknikker til anvendelse i forskellige fag. Til gengæld er husketeknikker et super godt redskab til at huske "ting", som ellers kan være vanskelige at huske, med mindre man anvender disse "ting" ofte. 

Disse 15 effektive studieteknikker er ingen trylleformular, men kræver indsats og vedholdenhed - GNIST

, som det kaldes af psykologen Angela Duckworth (klik på linket og se hendes TED Talk). 

• Nervøsitet ved prøver og eksamener er naturligt. Men for meget nervøsitet kan få den berømte sorte klap til at gå ned, så man ikke kan tænke klart, og ikke kan huske ret meget at det stof, man har arbejdet med. Nervøsitet kan skyldes mange ting, fx voldsomt forventningspres og for lidt/forkert forberedelse. Forskning viser, at hvis man bruger effektive studieteknikker, så reduceres nervøsiteten ofte, da man er mere sikker i stoffet og er bevidst om denne sikkerheds (Klik på linket: the importance of embracing desirable difficulties). Som du kan læse via linket findes ingen simpel trylleformular til at undgå at den sorte klap lige pludselig går ned. Desværre. I kapitel 4, i den fremragende bog af professor Roediger og Co, Make It Stick (klik på linket) gennemgås en række metoder og aktiviteter, hvor man "omfavner de vanskeligheder der ligger bag effektiv indlæring" ("embrancing difficulties"). Herved opnås en robusthed som modvirker, at den sorte klap pludselig går ned. 
• Hvorfor virker det at omfavne vanskelighederne ("embrancing difficulties"), når man skal lære noget, og man bliver ved med at klø på, også når det bliver svært? SVAR: Man kan måle aktiviteten i hjernen, når mennesker skal lære nye ting. Hvis du træner matematikopgaver eller øver i at spille på et musikinstrument, så vil de aktiverede områder af hjernen vokse, bl.a. fordi forbindelserne ("synapserne") mellem de samtidigt aktive nerveceller bliver styrket af aktiviteten. Hjernen vokser lidt, når den udfordres. Men den skrumper lidt, når den ikke udfordres! Jo mere du træner - jo større bliver den del i hjernen, hvor din matematikaktivitet eller din klaveraktivitet kan observeres. På samme måde som musklerne vokser, når du styrketræner. Vi kan forbedre vores intellektuelle formåen - vi kan ændre og forbedre vores hjerner! Så, når det gør rigtigt ondt at lære noget, fordi det bare er svært, og du næsten har lyst til at give op, men du fortsætter på trods af vanskelighederne, så styrkes din hjerne særligt meget. Du bliver klogere. Din hjerne er plastisk, dvs. foranderlig og formbar. Jo mere du udfordrer din hjerne, jo mere udvikles de neurale netværk og forbindelser i hjernen, du bruger til at tænke med, synapseforbindelserne!
  
• Mange af de metoder, der øger indlæring og bekæmper glemsel ("effektive studieteknikker") forklares og anvendes i mine bøger. Læs mere på siden "Mine bøger".
• Under siden "INDLÆG/ARTIKLER" finder du min artikel "Læringshjulet - hvordan lærer man bedst?", hvor jeg uddyber nogle ting angående forståelse, hukommelse og læring.