LÆRINGSTÆNKNING

RESUME:

Hvis man hurtigt har glemt det, man er blevet undervist i, så har læreprocessen fejlet, og man har spildt sin tid. I hvert fald hvis formålet med undervisning og uddannelse er mere end bare at få et eksamensbevis i hånden. Man skulle gerne have det vigtigste, man er blevet undervist i, med sig i bagagen på den videre færd i uddannelsessystemet eller med på arbejde. Så man har viden og forståelse solidt lagret i langtidshukommelsen, man kan trække på, når man starter på det nye studie (eller skal udføre videns-arbejde i en virksomhed). Viden avler nemlig mere viden, og jo mere du ved i forvejen, jo lettere har du ved at lære nye ting. Fordi den nye viden "skal stå på skuldrene" af den gamle. Hvis du ikke ved ret meget, så er de neurale netværk i hjernen svage, og den nye viden har ikke ret meget at trække på, når der skal arbejdes med at forstå og huske det nye, man skal lære.

Desuden er viden/forståelse, som er solidt lagret i langtidshukommelsen, afgørende vigtig for at være fagligt kreativ/innovativ grundet hjernens plasticitet. Informationer lagres i hjernen i neurale netværk, og netværkene forandres, vokser og styrkes, når vi lærer (husker!) nye informationer. Og det er disse netværk vi ´bruger til at tænke med!

Det manglende fokus der er i det danske skolesystem, ift. på betydningen af basiskundskaber og hukommelse, betyder desværre ofte, at det meste er gået i glemmebogen i løbet af sommerferien. Så skal man starte næsten forfra med at lære det basale. - Og de utallige læringsmål i læreplanerne gør ikke tingene bedre, for det tvinger for ofte underviserne til at haste igennem stoffet. DYBDELÆRING ER EN BY I RUSLAND! Resultatet er tit overfladisk læring og mere glemsel.

Desværre er effektive studieteknikker og hukommelse typisk ikke en del af uddannelsen, når undervisere uddannes i Danmark. Det er en skam. For så kan vi lærere ikke give disse effektive metoder videre til vores elever/kursister, som stilles væsentligt ringere i deres læreproces/læring, og derfor typisk griber til selvopfundne og mindre effektive metoder som fx genlæsning af teksten. 

Læring er en kompleks størrelse, men for at gøre det komplekse håndterbart, har jeg reduceret det til akronymet "OVE Repeterer", idet disse 4 ting er meget vigtige for at en læreproces kan lykkes: O for Opmærksom,  V for Vilje, E for Erindringssystemer og  Erkendelsessystemer samt R for Repetition.

Læs mere i den nedenstående tekst.

MIN LÆRINGSTÆNKNING

Min grundlæggende præmis er den simple, at hvis det meste er gået i glemmebogen kort tid efter, at man har modtaget/deltaget i undervisningen eller har fået eksamensbeviset i hånden, så har læreprocessen fejlet. HVIS INTET HUSKES ER INTET LÆRT. 

Vi vil vel gerne have at studenterne, efter en sommerferie, stadig kan genkalde (huske) det vigtigste fra undervisningen, så de kan bruge det aktivt på den nye uddannelse, de er startet på eller.......vil vi? Det kræver OVERINDLÆRING, dvs. man har lært noget, så man kan huske det "selv i søvne". Et eksempel på  overindlæring kan være den lille tabel, som man i min generation blev overhørt i grundskolen - og stadig kan huske - meget senere i livet. En sådan overindlæring finder for sjældent sted i dagens skolesystem. Spørg hvilken som helst erfaren lærer, der underviser i fag, hvor der stilles væsentlige faglige krav! 

En af konsekvenserne ved manglende overindlæring er, at de videregående uddannelser er nødt til at lave opsamlingskurser for studenterne, så de kan genlære de ting, de burde kunne fra gymnasiet/Hf. 

Der er selvfølgelig mange fine/gode ting i det danske skolesystem; fx at det er skattebetalt, opdrager til demokrati, samarbejde og fællesskab, kritisk stillingtagen og selvstændighed, respekt for diversitet, tager eleverne alvorligt, m.m.. MEN den dominerende læringstænkning er præget af flere alvorlige fejl, som gør det vanskeligere for både undervisere, elever og kursister at leve op til målene i læreplanerne:

Fejl nr. 1 - opblæste læreplaner og manglende forståelse for betydningen af træning/øvelse. Beslutningstagerne tror, at bare fordi der proppes endnu mere indhold i de i forvejen meget ambitiøse og omfangsrige læreplaner - ja, så lærer (husker!) eleverne/kursisterne også mere. I gymnasiet har udviklingen i mange år gået efter devisen "mere skal læres på kortere tid". Rækken af faglige mål er lang og bliver stadig længere, uden at den nødvendige tid til læring følger med. Ud over at de basale faglige mål skal nås, skal der arbejdes perspektiverende, tværfagligt og innovativt. - Og så skal man selvfølgelig også inddrage karrierelæring, klimakrisen, bæredygtighed, biodiversitet, FN`s 17 verdensmål... fortsæt selv listen..... i undervisningen. 

Misforstå mig ret; det er alle vigtige emner - men at lære alt det, på for lidt tid, er i direkte modstrid med indlæringens biologi: hjernen kan kun fordøje og absorbere få nye informationer ad gangen, og etablering af solid langtidshukommelse kræver bl.a. at stoffet genbesøges, trækkes frem fra hukommelsen igen (eng., "retrieval practice") og bearbejdes mange gange, på forskellige måder, fordelt over tid. At nå igennem de opblæste læreplaners mange mål - derimod - kræver at man haster igennem emnet, for derefter hurtigt at kaste sig over et nyt, stort set uden at se sig tilbage. Det stik modsatte af det hjernen kræver ift. at placere den vigtigste viden og forståelse solidt i langtidshukommelsen.

Sport er efterhånden den eneste ting, som synes at kunne samle vores nation. Fx herrefodboldlandsholdets flotte præstationer under EM slutrunden i 2021, og især det sammenhold som holdet viste, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop. Alle er klar over, at der bag store sportspræstationer ligger en årelang, slidsom og meget omfattende systematisk træningsindsats. Den samme logik synes ikke per automatik at gøre sig gældende, når det drejer sig om præstationer i uddannelsessystemet. Det er ellers ret simpelt. Hvis man skal klare sig godt i skolen, så er man nødt til systematik at træne og øve sig i tingene. Ligesom i sport. Men det kræver tid til tilstrækkelig træning. Opblæste læreplaner levner ikke tilstrækkeligt tid til træning. Så beslutningstagerne skal holde op med at undre sig og slå ud med armene, når mange af de studerende på CBS ikke kan basal matematik (klik på linket), når de starter på universitetsstudiet. Ikke så mærkeligt, når matematiklærerne på ungdomsuddannelserne er nødt til at haste igennem pensummet. 

Fejl nr. 2 - basiskundskaber er mindre vigtigt. Det er højere læringsaktiviteter, der skal opprioriteres. Beslutningstagerne ser gerne, at energien i skolen bruges på højere læringsaktiviteter - som fx udvikling af kritisk sans, projektarbejde, kreativitet og innovation. Problemet er, at disse vigtige og nyttige højere læringsaktiviteter ikke kan nå et særligt højt fagligt niveau, uden at man har en masse solid faglig viden og forståelse lagret i langtidshukommelsen, som arbejdshukommelsen kan trække på. - Og den tid, der er til rådighed i fagene til at sikre solid lagring af faglig viden og forståelse i langtidshukommelsen, er under et voldsomt pres, da læreplanerne vil alt for mange ting ift. den tid, der er til rådighed. 

Faktisk er det sådan, at jo mere man ved - altså har lagret af viden/forståelse i langtidshukommelsen - jo mere nyt kan man lære/forstå, da ny viden og ny forståelse skal bygge på det man allerede ved og forstår. Citat fra side 104 i indlæringspsykologen (klik på link) Sten Clod Poulsens VIGTIGE bog, Tilegnelse af boglige fagkundskaber, MetaConsult Forlag 2006:

"Hvad vi opfatter, og hvad vi synes vi forstår, er afhængigt af hvilke strukturer vi i forvejen har i hjernen. Det betyder i pædagogikken blandt andet, at de erhvervede kundskaber er afgørende for hvad vi kan lære: Jo mere man ved, des to lettere lærer man endnu mere, siger den danske neuropsykolog Anders Gade (klik på link). Den amerikanske læringsteoretiker Ausubel udtrykker det på den måde, at den vigtigste enkeltfaktor, der influerer på læring, er hvad den lærende allerede ved. Dermed aflives forestillingen om at al den information man kan hente på internettet, overflødiggør den menneskelige hukommelse. Viden er ikke det samme som informationer. Viden er det som information kan forvandle sig til, når det bliver til en del af subjektets forståelse af verden. Når man opbygger viden, sorterer man og kasserer informationer. Man former nogle strukturer i sin hjerne, og det er de strukturer man bruger, når man tænker". Citat slut.

Et eksempel: Du sætter to elever til at læse svære faglige artikler om biokemien bag CRISPR-genteknologi eller om kemien bag Power2X-teknologi. Elev 1 har en stor paratviden og forståelse liggende i langtidshukommelsen, som arbejdshukommelsen ("tænkehatten") kan trække på under læsningen. Elev 1 forstår stort set alt, uden hjælpemidler. Elev 2 har stort set igen basisviden og forståelse i langtidshukommelsen, som eleven kan trække på under artikellæsningen, og forstår ikke ret meget. 

HOV?! Så kan elev 2 jo bare slå alt det op, som eleven ikke kender til - fx på wikipedia - vil modargumentet typisk lyde fra "hukommelsesskeptikerne". Problemet er, at elev 2``` s arbejdshukommelse meget hurtigt vil blive overbelastet af alle de nye informationer, og elev nr. 2 vil ikke magte at sætte det sammen til en forståelse. Jeg har set denne problematik belyst i praksis et utal af gange i de over 30 år, jeg har undervist. 

Fejl nr. 3 - effektive (hukommelsesforstærkende) studieteknikker læres ikke i skolen og integreres ikke i lærebøgerne.* Da man i Danmark typisk ikke anser hukommelse som afgørende ift. læring, bliver vi undervisere som regel ikke undervist i hukommelsesforstærkende metoder, når vi uddannes. Derfor kan vi ikke undervise vores elever/kursister i effektive studieteknikker. Den manglende fokus på hukommelse betyder typisk også, at lærebøgerne ikke har indbygget nok redskaber (ofte igen), der kan hjælpe læserne med at overføre det vigtigste indhold til langtidshukommelsen. 

*Hvorfor det er sådan skal nok forklares med oprøret imod Den Sorte Skole (et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af læreremser indøvet med en streng og autoritær lærer og under brug af skældud og afstraffelse). Den Sorte Skole er en skolehistorisk metafor. Et kulturelt skræmmebillede, som har givet afsæt til en række skolereformer (læs mere på side 97 til 104 i Sten Clod Poulsens bog, Tilegnelse af boglige fagkundskaber). Men vi har smidt barnet ud med badevandet! 

(Heldigvis ser det ud som om, at flere videregående uddannelser er begyndt at have mere fokus på studieteknik. Fx Ingeniørskolerne. Det er godt, for p.t. ser der ikke ud til at være de store forbedringer på vej, hverken i grundskolen eller ungdomsuddannelserne). 

"OVE REPETERER" PRINCIPPET

OVE Repeterer[1] er en god remse til at huske de vigtigste trin i indlæring. Princippet går kort fortalt ud på følgende:

• O for Opmærksom. Menneskehjernen er ikke indrettet til at løse mere end én opmærksomhedskrævende opgave ad gangen.
• V for Vilje. Man skal have viljen til at yde det nødvendige arbejde. Fx lave lektier, arbejde med at forstå stoffet (fx via opgaveløsning) og opsøge hjælp til at forstå det, man ikke forstår, forbedre studiemetoder/-teknikker/-vaner hvis de halter - og frem for alt - tro på at egen indsats nytter noget - og ikke bare give op, når man møder udfordringer - men være vedholdende. Dvs. at udvikle det, som den amerikanske psykolog, Angela Duckworth, på engelsk kalder for "GRIT" (klik på linket).
• E for Erindringssystemer & Erkendelsessystemer. Desværre er det ikke nok at forstå/erkende - pga. glemselskurven - selv om al indlæring starter med at forstå/erkende så meget som muligt. Man skal bruge gode metoder til at huske fagets kerne, dvs. de ting som forståelsen og anvendelsen af faget bygger på (fakta, symboler, formler, begreber m.m.). Opgaveløsning, aktiv genkaldelse, udtrykke sig med egne ord, husketeknikker samt at arbejde med håndtegninger og håndskrevne Cornellnoter er eksempler på metoder, der til dels modvirker glemsel.
• R for Repetition. Uanset hvilke metoder vi benytter, så glemmer vi noget - med mindre stoffet hele tiden anvendes/bruges. - Og det er jo ikke tilfældet i uddannelsessystemet, idet når et emne er overstået, så haster vi videre til næste del af pensummet - stort set uden at se os tilbage. Derfor er det nødvendigt at repetere. "USE IT OR LOSE IT!".

[1] Princippet er inspireret af hukommelsesmanden Mads Brøbech. Se hans webside (klik på linket).