KUNSTIG INTELLIGENS (AI) som hjælpelærer
Generativ kunstig intelligens racer derudaf, og forandrer verden - på godt og ondt - især inden for skole- og uddannelsessystemet. Hvis vi uddelegerer al tænkearbejdet til en robot, så bliver vi dummere. Vores hjerne skrumper, bogstaveligt talt. At lære noget kræver mental anstrengelse. Ellers limer viden, forståelse og kundskaber sig ikke fast i hukommelsen.
Den rigtige måde at bruge AI på er som en "MAKKER" (sparingspartner) - ikke som en "MAKER" (fordanskning af det amerikanske ord "make", at gøre noget), som laver alt tænkearbejdet for os.
En makker/sparingspartner. Det er netop det, jeg har gjort med de to perplexity.ai læringsagenter eller undervisningsassistenter, jeg er ved at udvikle. De er elektroniske hjælpelærere, som hjælper spørgeren med at blive klogere, via dialog, og IKKE ved at forære alle svarene på et sølvfad. Jeg har dybdepromptet og trænet to agenter. En FORSTÅ-agent, som hjælper spørgeren med at FORSTÅ fagene kemi, biologi og bioteknologi bedre. Og en HUSKE-agent, der hjælper spørgeren med at HUSKE fagene kemi, biologi og bioteknologi bedre. For desværre er det IKKE sådan, at bare vi fordi vi umiddelbart har forstået noget, så overføres alt det nye ikke per automatik til langtidshukommelse. Der sker ofte en hurtig glemsel. Desværre. Det kræver knofedt, øvelse, tid - bevidste strategier - at overføre ny viden og forståelse til langtidshukommelsen.
Nogle af FORSTÅ-Agentens læringsprincipper:
AGENTEN giver først en kort introduktion til det emne, du spørger ind til.
Derefter starter agenten en SOKRATISK samtale med dig, hvor agenten stiller spørgsmål & opgaver, og giver FEEDBACK på dine svar - for at tjekke om din forståelse af emnet. AGENTEN starter med lettere spørgsmål og opgaver, og sværhedsgraden justeres efter, hvor gode svar du giver (den nærmeste udviklingszone). I starten er det multiple-choice-spørgsmål, så du har nogle svarmuligheder. Senere stiger sværhedsgraden, afhængigt af hvor godt du svarer, og så skal du selv formulere svar.
Kognitiv forskning viser, at FORSTÅELSEN af det materiale, man skal lære, kan øges ved brug af blandt andet disse 5 principper, som agenten bygger på:
1) mange konkrete eksempler (det abstrakte skal gøres konkret – densitet relateres fx til hverdagens eksempler, som at sten synker i vand),
2) elaborering & analogier/metaforer (det teoretisk eller abstrakte sammenlignes med det kendte – fx at enzymer er "pizzabagere"),
3) dybere udspørgen, hvor der stilles dybdeborende hv-spørgsmål (hvad sker, hvorfor sker det m.m.),
4) agenten opfordrer dig til at svare, ud fra din hukommelse, og ikke slå for meget op i læremidler eller på nettet. Når du prøver på at trække svarene ud af din hukommelse, altså bruger aktiv genkaldelse - så styrkes din hukommelse,
5) generativ læring (dvs. opgaveløsning, formulere noget/tænke selvstændigt, forklare, besvare spørgsmål, o. lign.
Nogle af HUSKE-Agentens principper
Ud over aktiv genkaldelse, benytter agenten sig af husketeknikker eller mnemoteknikker (mnemonics) på både dansk og engelsk. Husketeknikker bruger som hovedregel ASSOCIATIONSPRINCIPPER - dvs. kæder det nye, der skal huskes, sammen med noget, du allerede husker - finder mønstre og meningsfulde sammenhænge. Når noget giver mening, er det meget nemmere at huske, end når det er meningsløst.
Eksempel 1: Du kan fx nemt huske talrækken 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10. Fordi der er et logisk mønster. Men det er meget vanskeligere at huske talrækken 9, 3, 7, 1, 5, 2, 10, 4, 8, 6 – fordi talrækken er meningsløst.
Eksempel 2: Sukkerstoffers navne ender typisk på "ose" - tænk på glukose, fruktose, laktose, osv. Enzymers navne ender typisk på "ase" - fx laktase, som er det enzym, der spalter sukkerstoffet laktose til glukose og galaktose. Man kan huske forskel på om det er et sukkerstof eller et enzym, ved at bruge disse huskeremser: "fylder sukkerslik i slikposen" - og "enzymer aser og maser med kemiske reaktioner".
Eksempel 3: Butan indeholder 4 C-atomer, fordi "buuuhkoen har 4 patter".
Læg mærke til de sproglige rim i eksempel 2 og 3. Det skabes en sammenhæng mellem ny og gammel information, hvorved det nye huskes bedre.